Snerydning på stamvejen og stikvejene:

 Snerydning på stamvejen sker i samarbejde med vore naboer og
 udgifterne bliver delt, undtaget på stikvejene som vi betaler.

 Når der ryddes sne på Lille Grundet benytter vi den samme entreprenør
 der efterfølgende rydder sne i vort område.

 Der ryddes sne og saltes på stamvejen
 Der ryddes sne på stikvejene

http://www.vejle.dk/page21166.aspx 

Er du grundejer, er der også nogle ting du skal sørge for! 

Hvad skal grundejeren gøre: 
Som grundejer har du ansvaret for, at der er sikker adgang til din ejendom for postbud, avisbud, renovationsarbejdere, gæster, osv.

En grundejer kan kræves til ansvar, hvis der ikke er ryddet sne eller gruset. Grundejerne har pligt til at rydde sne snarest muligt efter snefald. Domspraksis viser p.t., at pligten til snerydning og glatførebekæmpelse er i tidsrummet ca. kl. 7 til kl. 22. Foranstaltninger mod glat føre, omfatter pligt til snarest muligt efter, at det er blevet glat, at strø grus/salt på færdselsarealet.

En grundejer kan overdrage til en anden i vedkommende ejendom, eller til en person, der bor i nærheden af ejendommen, at udføre de forpligtelser, grundejeren har. Aftalen skal være skriftlig, og den skal sendes til kommunens godkendelse.

Dine opgaver er forskellige, alt afhængig af om din ejendom ligger ud til offentlig eller privat fællesvej.

 Ud til offentlig vej eller sti: 
På fortov og stiarealer, hvor man har vejadgang (adresse) skal grundejeren foretage renholdelse, snerydning og grusning.
På fortov og sti langs veje, hvor man ikke har vejadgang, men som støder op til grunden, skal grundejeren foretage renholdelse, snerydning og grusning, hvis afstanden mellem skel og nærmeste belægning er mindre end 2 meter.

Ud til privat fællesvej eller sti: 
På fortov, stier samt veje ud til vejmidten skal grundejeren foretage snerydning og gruse eller salte, når det er glat.

  Manglende renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse
Det er kommunen, der fører tilsyn med, at grundejere udfører deres pligter. Hvis kommunen skønner det nødvendigt, kan den lade arbejdet udføre for grundejernes regning og/eller melde sagen til politiet. Forsømmelse kan efter reglerne medføre bøde.

  Har du sprøgsmål - ring venligst
Har du som grundejer spørgsmål om pligternes omfang, hvilken type vej du bor ved el. lign., er velkommen til at ringe til Teknisk Forvaltning, tlf. 76 81 23 12. Her kan du også få en liste over de konkrete veje, der er omfattet af grundejernes forpligtelser vedr. offentlige veje.

Har du spørgsmål om den kommunale udførelse af ren- og vintervedligeholdelsen, er du velkommen til at ringe eller skrive til:

Teknisk Forvaltning
Vej og Park
Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf.: 76 81 23 43 
E-post:  hajoh@vejle.dk

LANDSRETSDOM

APRIL 2015

En ny landsretsdom tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ikke blot grundejeren, men tillige grundejerforeningen kunne gøres ansvarlig for et uheld, hvor en person som følge af manglende snerydning faldt ud for et hus og kom til skade.

Ifølge kommunens lokalplan skulle grundejerforeningen bl.a. stå for snerydning og glatførebekæmpelse på veje og stier, hvilket som følge af lokalplanen var blevet indarbejdet i grundejerforeningens vedtægter. Landsrettens flertal gav imidlertid grundejerforeningen medhold i, at der ikke var hjemmel til at overdrage grundejerens forpligtelse til en juridisk person som en grundejerforening, og derfor kunne alene grundejeren men ikke grundejerforeningen gøres ansvarlig for skaden.

Den 7. februar 2013 faldt A om morgenen mellem kl. 8 og 9 på vejen ud for B's hus. Der lå et tyndt lag sne på vejen, og nedenunder var der is. B havde ikke foretaget rydning af sne og is. B gjorde gældende, at hendes grundejerforening, G, havde pligten til at foretage vintervedligeholdelse. Dette bestred G. Herefter anlagde A erstatningssag mod såvel B som G. Kommunen havde i en lokalplan bestemt, at der skulle oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige parcelhusejere, og den enkelte grundejerforening skulle forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealer, private fælles veje og stier herunder snerydning og glatførebekæmpelse. Efterfølgende vedtog G vedtægter med et indhold svarende til det, som var angivet i lokalplanen. Det blev under retssagen oplyst, at grundejerforeningen fik "udstukket" de pågældende vedtægter af kommunens projektingeniør. B gjorde gældende, at da det af vedtægterne fremgik, at G havde ansvaret for snerydning, havde hun ikke selv ryddet sne. Hun gjorde gældende, at alene G var ansvarlig for skaden.

LANDSRETSDOM

29. APRIL 2015

G bestred, at pligten til at forestå glatførebekæmpelse kunne overføres fra grundejeren til grundejerforeningen. Foreningen kunne yde service ved f.eks. at bestille snerydning, men pligten og ansvaret for snerydning var den enkelte grundejers.

Dette var tillige i overensstemmelse med det kommunale regulativ om renholdelse af veje,

hvoraf fremgik, at det påhvilede ejeren af en ejendom, der grænser til en privat fællesvej, at renholde vejen. Ifølge regulativet kunne grundejeren overdrage sine forpligtelser til en anden person bosiddende i ejendommen eller i nærheden af denne.

Da det var ubestridt, at der ikke var blevet glatførebekæmpet ud for B's ejendom, fandt byretten, at B var erstatningsansvarlig for A's ulykke.

I relation til G anførte byretten, at G efter ordlyden af vedtægterne havde påtaget sig pligten til snerydning, og herefter var G også erstatningsansvarlig for A's uheld, uanset om der ikke på dagældende tidspunkt var lovhjemmel til at overdrage pligten til vinter-vedligeholdelse til en juridisk person.

Herefter blev B og G dømt til in solidum at anerkende erstatningsansvaret for A's ulykke. I det indbyrdes forhold blev G dømt til at friholde A for ethvert erstatningsbeløb.

Denne dom blev anket til Vestre Landsret, hvis dommere var enige om, at efter kommunens regulativ og såvel lov om vintervedligeholdelse som den nugældende lov om private fælles veje påhvilede det B at træffe foranstaltninger mod glat føre på den private fællesvej ud for hendes hus. Landsretten tiltrådte derfor, at B var erstatningsansvarlig for A's personskade.

Landsdommerne var derimod ikke enige i relation til spørgsmålet om G's eventuelle ansvar.

Landsrettens flertal lagde vægt på, at den del af lokalplanen, der vedrørte snerydning og glatførebekæmpelse, ikke havde hjemmel i planloven.

Derfor kunne denne del af lokalplanen ikke få retlig virkning efter sit indhold.

Landsrettens flertal bemærkede endvidere, at foreningens vedtægter efter det oplyste var blevet udstukket af en projektingeniør fra kommunen, der oplyste, at tilsvarende vedtægter blev anvendt af andre grundejerforeninger. Det var bestyrelsens opfattelse, at ansvaret for glatførebekæmpelse var den enkelte grundejers, uanset vedtægtens ordlyd.

Da grundejerforeningens vedtægter blev vedtaget, var det efter lov om vinter-vedligeholdelse kun muligt at overdrage omsorgen for opfyldelse af en grundejers forpligtelser til en fysisk person og således ikke til en juridisk person, herunder en grundejerforening.

Under henvisning til disse forhold fandt landsrettens flertal, at det ikke kunne tillægges betydning, at grundejerforeningen i sine vedtægter havde anført, at foreningen forestod drift og vedligeholdelse, herunder snerydning, glatføregrusning, etc., på veje og stier.

Da det heller ikke på andet grundlag var bevist, at G havde påtaget sig B's forpligtelse til at udføre glatførebekæmpelse, fandt landsrettens flertal, at G skulle frifindes for A's påstand om at anerkende erstatningsansvaret for ulykken samt for B's friholdelsespåstand.

Under henvisning til bl.a. lovforarbejder og ordlyden af grundejerforeningens vedtægt stemte den dissentierende dommer for at finde G ansvarlig for skaden og dermed stadfæste byrettens dom.

I overensstemmelse med landsrettens flertals votum blev G herefter frifundet, og alene B blev dømt til at anerkende erstatningsansvaret for A's uheld.

Kommentar:

For det første viser dommen (uden dissens), at trods indholdet af denne grundejerforenings

vedtægter var den enkelte grundejer erstatningsansvarlig over for skadelidte som følge af manglende renholdelse af vej og fortov foran huset.

For så vidt angår spørgsmålet, om tillige grundejerforeningen kunne være erstatningsansvarlig, g om grundejerforeningen i givet fald skulle friholde grundejeren for ansvar i det indbyrdes forhold, har landsrettens flertal fastslået, at selv om kommunen i lokalplanen havde bestemt en sådan ordning, hvorefter grundejerne skulle overføre reningen, og selv om denne bestemmelse i lokalplanen var blevet implementeret i grundejerforeningens vedtægter, kunne hverken skadelidte eller den enkelte grundejer støtte ret herpå, da der ikke var lovhjemmel til en sådan overførelse af vedligeholdelsespligten (og dermed reelt tillige erstatningsansvaret) fra grundejeren til grundejerforeningen, som kommunen havde vedtaget.

Dommen må antages at have interesse også for andre end de direkte berørte parter, da den nævnte konstruktion, hvor en kommunal lokalplan foreskriver, at pligten til vinter-vedligeholdelse skal overføres fra den enkelte grundejer til grundejerforeningen, efter det oplyste er gennemført for en række byers og et betydeligt antal grundejerforeningers vedkommende.

6. december 2017

Sneberedskab – svar fra kommunen

Hej Thomas                                                                                   (N.b. Thomas Høj Kjeldsen fra bestyrelsen)

Tak for din henvendelse.

Vejene i bebyggelsen Ringdams Kobbels nordside + stamvejen er private fællesveje i bymæssig bebyggelse.

Derfor er det Lov om private fællesveje §79 til §85 der gælder for vintervedligeholdelse og renholdelse.

Ejerne af de ejendomme, der grænser op til en privat fællesvej, og som har vejret, skal rydde vejen for sne,

træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen på den del af vejen, som ligger nærmest ejendommen.

(normalt vil det være ud til vejens midte).

Efter lovens § 80, skal grundejerne rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald. Lovens §81 bestemmer,

at grundejerne snarest muligt efter glatførets indtræden skal strø grus, sand eller lignende på færdselsarealet.

Det er kommunen der fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres pligter efter reglerne.

 1.      For hjørne grunde der ligger op af både sidevej og stamvej – Hvem har ansvar hvis nogen falder på stamvej?

Det har den tilgrænsende grundejer.

2.    Hvem skal man rydde for - Biler, cykler, fodgængere?
Færdselsarealet skal sneryddes –og glatførebekæmpes for alle.

3.    Hvad betyder det, at vi ikke har et fortov? – Græs

Der er ikke pligt til at snerydde – og glatførebekæmpe ubefæstede fortovsarealer, det vil sige,

at fortove/rabatter med græs ikke kræves sneryddet – og glatførebekæmpet.

4.    Har Vejle kommune og politiet indgået aftale om hvornår og hvordan vejene skal ryddes?

Sydøstjyllands Politi har godkendt vinterregulativet, der er vedtaget af Vejle Byråd 28. oktober 2015.

Se vedhæftede link: https://www.vejle.dk/media/3812/vinterregulativ-2015-1.pdf

Venlig hilsen

Ib Doktor
Landm.tekn. | Anlæg & Infrastruktur

Teknik & Miljø | Kirketorvet 22, 7100 Vejle

T: 76 81 24 28 | E: ibdok@vejle.dk